Festsalen

Den Lyse og indbydende festsal har front imod Frederiksborg Slot med dets spir og gigantiske guldkugler. Lokalet består at store lyse vægge med en stor dobbeltdør. Døren i midten, der går fra den store præsentable Hall og ind til selve festsalen. Udsigten fra dobbelt dørene er betagende, det majestætiske Frederiksborg Slot tager smukt imod dig og dine gæster.

Lokalets mange små sprossede vinduer giver et skønt lysindfald, og gæsterne har en følelse af at sidde i en riddersal, med store prismelysekroner glitrende fra det fine stukloft.

Pejsestuen

I den ene ende af lokalet findes indgangen til pejsestuen, hvor den originale hvidkalkede pejs, med ornament dekorationer, knejser i et af hjørnerne, Pejsestuen har ligesom det store festlokale store lyse vinduer med smukt lysindfald, samt udgang til Hall’en. Pejsestuen er oplagt til opstilling af buffet eller måske til et par børneborde.

I den anden ende af det store festlokale findes serverings indgangen til køkkenet.

Hall

Den smukke hall med dets originale høje paneler og store trappe er helt fantastisk. Fra hovedindgangen, der ligger ud til den store have ved nordsiden af bygningen, går du op af den skønne stentrappe med dets gamle stål gelænder, ind igennem de store hvide franske døre ind i et lille for vindfang med toiletter på begge sider, når du kommer igennem det lille vindfang med dobbelte glasdøre kommer du ind i den rigt oplyste Hall.

Lyskilden i Hallen er en gigantisk prismelysekrone, der spreder sin glans over det imponerende lokale, med den gamle trappe med mahogni gelænder til første sal.

Hallen rummer garderobe der er skånsomt kamufleret i usynlige skabe, høje hvide paneler, og hvis det ønskes er der i hallen plads til at der kan stilles et bord op til for eksempel velkomstdrinks, eller gavebord.

I Hallen er der mulighed for at tage gruppefotos, op af den smukke gamle trappe, hvor der er plads til hele familien fra bedsteforældre til de yngste.

Køkken og tilhørende faciliteter

Slotssø Palæets selskabslokaler, har i 2015 fået et helt nyt køkken.
Det store lyse anretterkøkken, er praktisk indrettet, med meget bordplads, og med en masse af funktionaliteter der gør det nemt og anvendeligt for dem som tilbereder og serverer til din fest, køkkenet indeholder blandt andet:

To moderne varmluftsovne, To induktions kogeplader, (plads til 8 gryder på èn gang). Kogepladerne er med indbygget booster funktion, så du kan tilføje ekstra effekt til madlavningen og nå kogepunktet på den halve tid.

Pålægsmaskine til udskæring.

Køle/fryseskab. Herudover findes der i underetagen ekstra en fryser plus et køleskab med ekstra stor kapacitet, så der altid er plads til masser af kolde drikkevarer eller den store bryllupskage).

Køkkenet har desuden to store opvaskemaskiner, hvoraf den ene er en professionel industriopvaskemaskine, som klare en opvask på to til fire minutter.

Desuden er køkkenet forsynet med serveringsvogne, således at servering og afrydning kan foregå hurtigt og elegant.

Hvidt porcelæn med diskret relief kant mønster.

Køkkenet er forsynet med smukke og vin tekniske korrekte Spiegelau glas der sikre den optimale smagsoplevelse.

Naturligvis er der tilknyttet en vareindleverings dør, så leveringer ikke skal forstyrre din fest.

Haverne omkring Slotssø Palæet

Omkring Slotssø Palæet er anlagt en stor græsplæne, og enkelte gamle majestætiske træer. Den store plæne kan tages i anvendelse efter aftale, den kan bruges til små hyggelige pavilloner eller måske endda et gigantisk fest telt, til det store bryllup eller et firmaarrangement. Haven ud mod Helsingørsgade er omkranset af en skarpskåret Bøgehæk, som skærmer for nysgerrige blikke og lydene fra hjertet af Hillerød.

Hvis du fortsætter fra front haven og går vest om Slotssø Palæet finder du i gavlen en ældre flisebelagt læfyldt terrasse, hvor man kan sidde i en lille gruppe på hvide bænke og nyde lidt ro, væk fra festlighederne. Eventuelt med en lille opsat pavillon.

I Haven på søsiden af Slotssø Palæet, finder du i vest hjørnet et panorama og foto spot, som er oplagt til det perfekte foto, med hele Hillerød Store Torv til venstre, Frederiksborg Slot tronende i midten og til højre den vidunderlige Barokhave, og grønne omgivelser. Hillerøds smukkeste udsigt, det bliver ikke bedre. På rolige dage spejler Frederiksborg slots sig i Slotssøen med sine vidunderlige irrede kobberspir, og på lydsiden Hillerød Slotskirkes stille klangfulde melodier.

Indgang til Slotssø Palæets Selskabslokaler fra søbredden

I søen tøffer Slotssøens romantiske mini færgen rundt, og tager sine gæster på rundfart på den smukke Hillerød Slotssø. Den lægger til ved tre forskellige badebroer, Hillerød Torv, Rosenhaven og Barokhaven, hvor dine glade gæster kan stå af og gå den smukke tur, forbi den Historiske Barokhave, over broen med det smukt anlagte vandfald. Fra søstien går dine gæster igennem Slotssø Palæets aflåste gitterdør og op af den tilgroede stentrappe, til de små svale reposer hvor det er muligt at tage et hvil, på den hvidmalede bænk, hvorfra udsigten over Slotssøen kan nydes eller gå hele vejen op til Palæets Søside have.

Palæets stentrappe med udsigt over Frederiksborg slot

Det er også på søsiden at Palæets flotte stentrappe op til husets imponerende smukke stenterrasse, befinder sig. Her kan du og dine gæster nyde solens sidste stråler og se solen gå ned over slotssøen, og sætte ”brand” i Frederiksborg Slots mange vinduer.

Om aftenen er der efter aftale, mulighed for at benytte det permanente bålsted, som ligger i læ af lavt skåret bøgehække. Omkring bålstedet er der to hyggelige bænke og mulighed for at nyde Hillerøds bedste udsigt i ro og mag, til langt ud på de små timer, samt nyde de skønne sommerdufte fra søskræntens vildt voksende blomster og gamle æbletræer.